På den ca. 12 km lange strækning fra Tissøs udløb til Storebælt har Nedre Halleby Å ifølge filmens oplæg kun et samlet fald på omkring 1 meter. Det næsten flade terræn gør området særligt følsomt over for oversvømmelser, men giver også muligheder for naturgenopretning. I filmen “Nedre Halleby å”, produceret af Chilbal Film for DN Kalundborg, rejses det centrale spørgsmål: Skal åen primært vedligeholdes som en teknisk afvandingsgrøft for landbruget, eller skal den genslynges som et naturligt fungerende vandsystem?
Konflikten handler om mere end åens form. Landbruget har brug for afvanding, mens åens levesteder har brug for variation, plads og forbindelse til de våde enge. En løsning må derfor se vandløbet og arealerne langs det som ét sammenhængende landskab.
Hvad er § 3-beskyttet natur i ådalen?
Efter Naturbeskyttelseslovens § 3 er en række naturtyper – herunder enge, moser, overdrev og udpegede vandløb – beskyttet mod ændringer i deres tilstand. Langs Nedre Halleby Å er særligt de våde enge, moseområder og strandenge ved Flasken relevante. Brakvand i sig selv er ikke en § 3-naturtype; beskyttelsen afhænger af det konkrete areal eller vandløbets udpegning.
Man må derfor ikke uden videre grøfte, dræne eller ændre åens profil. Lovlig, sædvanlig vedligeholdelse kan være tilladt, men et indgreb, der ændrer tilstanden, kan kræve dispensation. Det er kommunen, der afgør den konkrete sag. Kortregistreringen er vejledende: Et areal kan være beskyttet, selv om det ikke er indtegnet, og et kort er ikke en tilladelse.
Fra søens udløb til kysten
Natur og lavbund langs Nedre Halleby Å
Nedre Halleby Å · Tissø til Flasken · statisk udsnit
Henter geografisk kort…
§3: Tissø og den nedre å · ikke hele oplandet. Vejledende registrering · juridisk status skal afklares hos kommunen. MiljøGIS-kilde ↗
Udtagning af lavbundsjord (Klimalavbund)
En væsentlig nøgle til at løse konflikten er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Når organisk rige jorde drænes og dyrkes, kommer der ilt til tørven. Den nedbrydes og frigiver CO₂. Ved at mindske afvandingen og hæve vandstanden kan man:
- Reducere CO₂-udledningen fra nedbrydningen af tørvejorden – ikke nødvendigvis stoppe alle drivhusgasudledninger.
- Skabe vådområder, der under de rette forhold kan fjerne kvælstof og mindske transporten af okker. Effekten afhænger af jordbund og vandets vej.
- Give åen plads til at oversvømme naturligt på arealer, der ikke længere dyrkes.
Et vådlægningsprojekt kræver undersøgelser af blandt andet dræn, terræn, fosforrisiko og påvirkning af naboarealer. Vådlægning kan også give metanudledning. Gevinsten skal derfor vurderes for det konkrete område, ikke aflæses direkte af en farvet flade på kortet.
Hallenslev og Ulstrup Mose nævnes i det lokale redaktionelle oplæg som områder, der er relevante at undersøge. Vi har ikke her dokumentation for en vedtaget udtagning eller præcise projektgrænser. Vandområdeplanerne og lokale høringssvar er udgangspunkt for videre læsning, ikke bevis for at et bestemt areal er godkendt.
At give landskabet tilbage til åen kræver derfor både faglige undersøgelser og aftaler med dem, der bruger jorden. Filmen åbner debatten; kortet viser geografien. Næste skridt er at forbinde de to med dokumenterede projekter og målinger.
Læs perspektivet om lavbundsjord & Grøn Trepart
