Sukkerkanalen: Giv vandet tilbage til Flasken

Flasken er Halleby Ås naturlige møde med havet. Her bevæger vandet sig gennem et fredet brakvandslandskab, hvor ferskvand, saltvand, sand og strandenge former naturen. Det er et af Danmarks få uregulerede vandløbsudløb. DN har omtalt det som måske landets eneste uregulerede flodudmunding — et sjældent landskab, som fortjener plads til at udvikle sig på naturens egne præmisser.

Åsystemets historie rækker tilbage til landskabet efter istiden. Det er dog ikke det samme som, at den nuværende udmunding har ligget uændret i 10.000 år: kysten og vandets vej har flyttet sig gennem tiden.

Sukkerkanalen er et langt nyere indgreb. Gørlev Sukkerfabrik lod i 1940 grave en genvej gennem Osen for at lede spildevandsbelastet vand uden om Flasken. Kanalen og stemmeværkerne havde en sæsonbestemt funktion: under roekampagnen blev vandet ledt gennem kanalen, mens det naturlige udløb resten af året skulle have vandet tilbage. Kanalen er derfor også et kulturhistorisk spor efter sukkerindustrien.

Det første problem er havets pres. Under storm og høj kystvandstand kan en åben Sukkerkanal give saltvand en direkte vej ind i åsystemet. Samtidig kan havet bremse afstrømningen, så ferskvandet stuver op i baglandet og øger risikoen for oversvømmelse ved Bjerge Sydstrand. Saltvand kan skade ferskvandets planter, smådyr og fisk og i alvorlige tilfælde bidrage til fiskedød. Virkningen afhænger af saltindholdet, varigheden og arternes tolerance.

Det andet problem er vandet, der mangler ved Flasken. Når en del af åens ferskvand tager genvejen gennem kanalen, er der mindre tilbage til det naturlige udløb. Svagere strøm kan mindske transporten af sand og sediment og dermed bidrage til tilsanding. Det kan ændre vandudskiftningen og levestederne i det fredede område. Også bølger og sandtransport langs kysten spiller ind; hvor stor kanalens betydning er, kræver en lokal vurdering.

Den grundlæggende sammenhæng er enkel: det vand, der ledes ud gennem Sukkerkanalen, løber ikke samtidig gennem Flasken. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan kanalen holdes åben, men hvordan vi fordeler vandet, så det naturlige udløb og dets levesteder får bedre vilkår.

Et lukket stemmeværk kan afskære saltvandets vej gennem kanalen. Men havet kan stadig påvirke åen gennem Flasken, og ved høj havvandstand kan udløbet stadig blive bremset. Derfor skal ændringer vurderes sammen med vandstanden i åen, sommerhusområdets dræn, fiskepassage og plads til vand længere oppe i ådalen.

Forsidens opstuvningsindikator samler kystvandstand fra Korsør med modeller for vind, regn, jordfugtighed og vandføring. Den giver et pejlemærke for belastningen af systemet, men måler hverken saltvand ved Sukkerkanalen eller vandfordelingen mellem de to udløb. Til det behøves lokale målinger af vandføring, saltholdighed og vandstand samt undersøgelser af sandets bevægelse.

Ådalens forslag er at lukke kanalens forbindelse til Halleby Å helt eller reducere den til en almindelig drænkanal for sommerhusområdet. På den måde bliver Flasken igen den primære vej for åens vand, mens lokal afvanding skal sikres særskilt. Det er en retning, der bør undersøges — ikke et allerede godkendt projekt.

Som minimum bør stemmeværket renoveres, så forbindelsen kan lukkes tæt og styres sikkert. En drænkanal med lukket forbindelse til åen kan stadig have en beskeden gennemstrømning fra lokale dræn. Hvis man i stedet ønsker lidt åvand for at bevare kanalens udseende, kræver det en kontrolleret åbning og klare driftsregler; et helt lukket stemmeværk kan ikke samtidig lede åvand igennem.

Det behøver ikke være et valg mellem natur og historie. Kanalen har snart et århundredes historie og er blevet en del af kulturlandskabet. Dens forløb og fortælling kan bevares, uden at den nødvendigvis skal føre en stor del af Halleby Ås vand. Ambitionen er at give naturen ved Flasken bedre vilkår og samtidig tage ansvar for menneskene, der bor langs åen.