Tissø-stemmeværket: Giv naturen vandets vej tilbage

Halleby Å har gennem generationer været behandlet som noget, der skulle styres. Søens udløb blev uddybet, åens slyngninger blev rettet ud, og våd jord skulle gøres brugbar. Senere blev søens vand også en ressource for industrien. Naturen har måttet tilpasse sig skiftende menneskelige behov — frem for omvendt.

Afløbet fra Tissø blev uddybet i 1883 for at forbedre græsningsarealerne omkring søen og muliggøre tørvegravning i Store Åmose. Vandstanden faldt så meget, at dele af søen tørrede ud. Allerede i 1889 måtte det første stemmeværk derfor bygges for at modvirke følgerne. Stemmeværket kom altså før industrivandindvindingen; det begyndte ikke som et industrianlæg.

De første udretninger af Nedre Halleby Å fandt sted i slutningen af 1800-tallet. Et slynget vandløb blev gradvist gjort mere kanalagtigt, så vandet hurtigere kunne komme væk fra jorden. Afvanding og senere regulering er forskellige kapitler i den samme historie om at ændre vandets vej.

Siden 1961 har Kalundborg Forsyning hentet overfladevand fra Tissø til industrien. I 2001 blev reguleringen ændret i forbindelse med en øget indvindingstilladelse, som krævede en langsommere sænkning af søens vandstand om foråret. Stemmeværket blev ombygget i 2002, og samtidig blev det eksisterende omløbsstryg anlagt.

Der er allerede et omløbsstryg ved Tissø-stemmeværket. Det leder vand uden om anlægget og er indrettet til faunapassage. Derfor er spørgsmålet ikke, om der skal tegnes en ny passage på kortet, men om den eksisterende passage og driften giver fiskene tilstrækkeligt gode vilkår gennem de perioder, hvor de skal vandre.

Stemmeværket er stadig et fysisk og hydrologisk indgreb. Vandstanden styres efter årstidsbestemte sigtepunkter, og vandets vej mellem sø og å er reguleret. Et omløb ophæver ikke i sig selv ændringerne i vandstand, strøm og fordeling af vandet. Passage skal vurderes for de relevante arter og livsstadier — ikke kun ud fra, at et stryg findes.

Også længere nede er åen under løbende vedligeholdelse. I 2026 varsles grødeskæring af de offentlige vandløb fra slutningen af august til slutningen af oktober. Grødeskæring fjerner vandplanter for at forbedre afledningen, men planterne er også skjul, fødegrundlag og en del af vandløbets naturlige variation. Hvor omfattende skæringen er, og hvordan den udføres, har derfor betydning for naturen.

En kommunal rapport fra juni 2024 nævner HedeDanmark som kommunens entreprenør ved en inspektion af åen, hvor to træer efterfølgende blev fjernet. Det er konkret dokumentation for HedeDanmarks medvirken, men ikke for, at virksomheden udfører alle grødeskæringer eller opgravninger i dag. Kritikken bør handle om de dokumenterede indgreb og deres omfang, ikke om at tillægge én aktør hele ansvaret.

Grødeskæring og opgravning er ikke det samme. Oprensning kan også flytte bundmateriale og ændre åens profil. I 2025 førte planlagt oprensning i Nedre Halleby Å til en klagesag fra sportsfiskerne. Det dokumenterer en konkret konflikt om indgrebet — ikke at hele åen opgraves hvert år eller at alle de planlagte arbejder blev udført.

Overfladevand fra Tissø kan mindske industriens brug af grundvand. Men det er ikke vand uden en naturmæssig sammenhæng: indvindingen tager vand ud af systemet, mens stemmeværkets drift påvirker, hvornår vandet løber videre. Derfor skal søens vandbalance, fiskepassage og vandføring i Nedre Halleby Å undersøges samlet — især i tørre perioder.

Minimumsvandføring betyder i denne sammenhæng, at der også skal være vand til livet nedstrøms. Hensynet indgår ifølge reguleringen. Et minimumstal er dog ikke i sig selv et bevis på gode levesteder: strøm, temperatur, bundforhold og årstid betyder også noget. Vi angiver ingen fast lokal grænse, fordi den aktuelle bindende driftsregel ikke er verificeret her.

I 2023 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet en tilladelse fra 2021 til indvinding af 6,7 millioner kubikmeter om året og sendte sagen tilbage til fornyet behandling. Der manglede blandt andet en tilstrækkelig vurdering af indvinding og opstemning samlet i forhold til Natura 2000 og vandområdernes tilstand. Det er en historisk afgørelse, ikke en oplysning om, hvad den gældende tilladelse i 2026 giver lov til.

Forsidens GloFAS-tal er et dagligt modelestimat, ikke en måling af vandet gennem Tissøs port eller omløbsstryg. Det kan give baggrund om vandføringen, men kan ikke afgøre, om stemmeværkets drift opfylder et vilkår. Til det kræves lokale målinger, oplysninger om portens drift og dokumentation for indvindingen.

Ådalens udgangspunkt er, at et reguleringsanlæg ikke bør være naturens endestation. Målet bør være en friere forbindelse mellem Tissø og Halleby Å, bedre levesteder og mere plads til vandets naturlige variation. Derfor bør en fremtid uden stemmeværk undersøges som et reelt alternativ — ikke kun en modernisering af den nuværende styring.

Men det uddybede udløb er stadig en del af landskabet. At fjerne porten alene genskaber ikke automatisk den oprindelige vandstand; det kan sænke søen og påvirke beskyttet natur, fugleøer, naboarealer og vandforsyning. En løsning skal derfor også undersøge udløbets bundniveau og form, mulige naturnære tærskler og sammenhængen med resten af ådalen.

Genopretning handler også om åen neden for søen: mere plads til slyngninger, vådere enge og en vedligeholdelse, der giver vandplanter og bundliv bedre vilkår. Afvanding af berørte arealer skal tænkes ind, men behovet for at flytte vand hurtigt væk bør ikke stå alene. Omfanget af grødeskæring og oprensning skal vurderes op imod naturmålene.

Industriens vandbehov bør mødes med besparelser, genbrug og undersøgelse af alternative forsyninger, så åens vand ikke blot bliver det, der er tilbage. Før- og eftertegningen viser denne retning: det eksisterende stemmeværk med omløbsstryg over for et muligt, mere naturligt udløb uden stemmeværk. Det er en ambition, ikke et godkendt projekt eller en beregnet ny vandstand.