Når man zoomer ind på det officielle landkort for Den Grønne Trepart over Kalundborg Kommune, tegner der sig en mulig transformation for Halleby Å-vandsystemet. Hvor der historisk er blevet kæmpet for effektiv afvanding, dræn og landbrugsdrift helt ned til åbrinkerne, peger de nye arealgreb på det modsatte: Vandet skal have plads igen.
Kortet samler indsatser og projektmuligheder i flere afgørende kategorier, som berører ådalen. Det er vigtigt at skelne mellem kortlagte potentialer, projektforslag og gennemførte ændringer. En udpegning er ikke i sig selv en aftale med lodsejeren eller en tilladelse.
430 km² · Et sammenhængende vandsystem
Fra Åmosen til Jammerland Bugt
Grøn Trepart · Fra Åmosen til Jammerland Bugt · estimeret oplandsgrænse
Henter geografisk kort…
Grøn Trepart: Kalundborg Kommunes arealdata (hentet 11. oktober 2026) – skitser, forundersøgelser og tilsagn, ikke gennemførte projekter. Dækker kun kommunens del af oplandet. Klik på et areal for detaljer.
Lavbundslaget viser projektarealer, ikke et jordbundskort. Kvælstoflaget viser kvælstofvådområder; skovlaget samler skovrejsningsarealer og ekstensivering. Skitser, forundersøgelses- og etableringstilsagn er forskellige stadier – ingen af dem dokumenterer alene, at et projekt er færdigt.
Kalundborg Kommunes kort i ArcGIS · åbner i et nyt vindue.
Lavbundsprojekter og klimajorder
De kulstofrige tørvejorde i blandt andet Store Åmose og de lave strækninger omkring Tissø og Nedre Halleby Å er centrale at undersøge for udtagning. Når dræningen mindskes og vandstanden hæves, kan nedbrydningen af tørven og CO₂-udledningen reduceres, og jorden kan igen blive levested for våd natur.
Vådlægning stopper ikke nødvendigvis alle drivhusgasudledninger. Der kan blandt andet dannes metan, og den samlede klimaeffekt afhænger af jordbund, vandstand og projektets indretning. Kulstofrig jord er et fagligt potentiale – ikke automatisk et besluttet lavbundsprojekt.
Kvælstofvådområder
For at beskytte det sårbare vandmiljø i Tissø og videre ud gennem Flasken til Jammerland Bugt kan strategisk placerede arealer indgå som vådområder. Her kan vandet ledes ud på enge, så kvælstof fjernes naturligt gennem biologisk omsætning, før det når de indre farvande.
Effekten opstår, når kvælstofholdigt vand passerer de rette iltfattige zoner. Placering, dræn og vandets opholdstid er derfor afgørende; det er ikke nok, at et areal bliver vådt. Projekter skal også undersøge fosforfrigivelse og påvirkning af naboarealer.
Ekstensivering og skovrejsning
Skånsom drift, ekstensivering og ny skov omkring vandsystemets øvre og midterste løb kan forbinde naturarealer og skabe grønne korridorer for dyre- og plantelivet. Indsatserne har forskellige formål og skal tilpasses de konkrete steder – ny skov er eksempelvis ikke den rigtige løsning på alle våde naturarealer.
Det officielle kort er indgangen til de præcise arealer og deres aktuelle status. Vi beskriver her kategoriernes betydning for vandsystemet, ikke en garanti for at alle viste muligheder bliver gennemført.
For lodsejerne, sommerhusejerne ved Bjerge Sydstrand og de lokale interessenter i Kalundborg Kommune kan treparten betyde store fysiske ændringer i ådalen. Det handler ikke længere kun om enkeltstående naturprojekter, men om at se hele de 430 km² som et sammenhængende vandsystem – fra Åmosen gennem Tissø til Storebælt.
Vejen fra kort til landskab går gennem lodsejerdialog, undersøgelser, aftaler og tilladelser. Kortene viser retningen og mulighederne; gennemførelsen afgør, hvad der faktisk ændrer sig langs åen.
