Den 20. og 21. oktober 2023 stødte to ekstremhændelser sammen i Halleby Å-vandsystemet. Optakten var præget af ugevis af intensiv efterårsregn, der havde mættet jorden og fyldt ådalens dræn og enge til kapacitetsgrænsen. Halleby Å arbejdede på højtryk for at lede ferskvandsmængderne fra Tissø ud i Jammerland Bugt.
Da østenstormen ramte kysten og pressede vandstanden i Storebælt op i rekordhøjde, stoppede afstrømningen brat.
Grafik 01 · Pres ovenfra
Åen som en motorvej uden rastepladser
Enorme regnmængder & afstrømning
Tissø → Nedre Halleby ÅFerskvandet søger mod kysten
BOM / PROP I UDLØBETForhøjet havspejl i Jammerland Bugt
Når ådalen er drænet og afrettet, fungerer åen som en direkte motorvej mod havet uden frakørsler. Når havet sætter en prop i udløbet, opstuves vandet tilbage i baglandet. Oversvømmelige enge og genslyngede lavbundsområder er de rastepladser, der mangler: de forsinker afstrømningen og giver vandet et sted at gøre af, før det når kysten.
Hydrologien i klemmen
Uden naturlige fordrøjningsarealer eller oversvømmede lavbundsenge højere oppe i vandsystemet fungerede den udrettede åkanal som en lukket motorvej uden frakørsler. Da havet satte en effektiv prop i udløbet ved Flasken, stammede ferskvandet op i baglandet, mens det tunge saltvand fra Storebælt samtidig pressede sig modstrøms op gennem kanalsystemet.
Sukkerkanalens tidsfaktor
Pres fra havvandet tvang beredskabet til at lukke stemmeværket ved Sukkerkanalen for at forhindre saltskader på ferskvandsmiljøet og de tilstødende enge.
Grafik 02 · Pres fra havet
Forsinket prop i flaskehalsen
Stormflod · Jammerland Bugt, Flasken & Sukkerkanalen · statisk udsnit
Henter geografisk kort…
Saltvandsfronten trængte igennem Flasken
Havvandet pressede modstrøms op i åsystemet, mens Storebælt lå i rekordhøjde.
Stemmeværket blev lukket, da saltvandsfronten stod helt ved tærsklen
En tidligere lukning ville have spærret for saltvandet, før det nåede op i ådalen.
Tidsfaktoren er afgørende i Sukkerkanalen. Lukkes stemmeværket, mens saltvandsfronten stadig er ude i bugten, står anlægget som en kontant barriere mod indtrængende havvand. Lukkes det først, da fronten står på tærsklen, er saltvandet allerede nået kilometervis op i åsystemet. Samtidig spærrer en lukning for ferskvandets flugtvej oppefra – derfor kan kystlukningen aldrig stå alene.
”Min grund for enden af Åmarksvej var oversvømmet, og der lå tang på grunden. Huset ligger omkring 500 til 1.000 meter længere oppe ad åen end Sukkerkanalen – så der var beviseligt saltvand i systemet.”
Tang på en oversvømmet grund kilometervis opstrøms kanalens udløb er et konkret lokalt vidne på, at saltvandet ikke standsede ved kysten. Stemmeværket ved Sukkerkanalen må ikke forveksles med stemmeværket ved Tissøs udløb.
Forløbet rejser et centralt spørgsmål for den fremtidige klimasikring i ådalen:
Havde man lukket stemmeværket på et tidligere tidspunkt i stormflodens udvikling, ville det have sat en kontant barriere for saltvandsfronten, før den nåede kilometervis op i Flasken.
Omvendt viser hændelsen med al tydelighed det indbyggede dilemma: En lukning beskytter mod saltvand nedefra, men spærrer samtidigt effektivt for ferskvandets flugtvej oppefra.
Hændelsen i 2023 understreger, at fremtidens stormflodsberedskab i Halleby Å ikke kan løses ved kysten alene, men kræver plads til fordrøjning og kontrolleret oversvømmelse længere oppe i ådalen.
